|
|
||||||
| Go Go Berlin | Meditationsaften .. | Troubled Horse (s.. | Vinnie Who | |||
|
Program |
||||||||
|
Templet har glæden af at have et tæt samarbejde med både nationale og lokale foreninger, kulturorganisationer og klubber. CLUB 16 Club 16 var oprindeligt en ungdomsklub, som opstod i starten af 70´erne i Lyngby-Taarbæk. Ja faktisk var det landets første ungdomsdiskotek med DJs og kulørte lamper. Selve navnet er taget ud fra husets placering, hvor adressen er Jernbanevej 16, dermed Club 16. Der har været mange forskellige former for underholdning allerede dengang; både i form af koncerter og når Jørn de Mylius kom forbi som gæste-DJ. Helt populært var det at gå på første salen for at spise parisertoast, mens der i stuen var lørdagsdiskotek. For 6-7 år siden tog vi ideen op med atter at lave Club 16 fester i Templet, hvor konceptet udelukkende var at spille musik fra 80´erne. Med fokus på det ældre publikum og en aldersgrænse på minimum 25 år har der været garanti for fest til Club 16 i Templet de seneste år. www.facebook.com/pages/Club-16/228091263914180 DANSK LIVE Templet er medlem af Dansk Live, der er en interesseorganisation for spillesteder og festivaler, som har musikken i centrum. Dansk Live arbejder for at forbedre vilkårene for livemusikken bl.a. via politisk opsøgende arbejde og kommercielle aftaler. Samtidig arrangerer Dansk Live seminarer og kurser, kampagner som Music Against Drugs og samarbejder med andre musikorganisationer om bl.a. koncert-projekter og Årets Danske Live Navn. www.dansklive.dk FORENINGEN ØVELOKALER I KGS. LYNGBY I 1992 fik en gruppe unge musikentusiaster stillet bygningen på Jernbanevej gratis til rådighed af kommunen, så de kunne skabe en musikscene for den rytmiske musik. Hurtigt opstod der blandt de frivillige på spillestedet et ønske om, at øve i forbindelse med spillestedet. I 1994 bevilligede Lyngby-Taarbæk Kommune så midler til etableringen af 3 permanente lydisolerede øvelokaler i husets kælder. Samtidigt blev foreningen Øvelokaler i Kgs. Lyngby stiftet som en selvstændig forening. KULTURNETVÆRKET Templet er medlem af Kulturnetværket, der er et netværk af kulturelle foreninger i Lyngby-Taarbæk Kommune. Kulturnetværket har fokus på formidling af kulturaktiviteter i Lyngby-Taarbæk Kommune, men ønsker samtidig at arbejde for en øget mangfoldighed af kulturelle tilbud – særligt for børn og unge. www.kulturnetvaerket.dk LYDKULTUR Livelaboratoriet og VEGA er projektledere på udviklingsprojektet Lydkultur. I forbindelse med den indledende fase af projektet er der etableret en netværksgruppe sammen med fem spillesteder: Gimle, Templet, Forbrændingen, Global og Klaverfabrikken. Gennem tests og evalueringer er målet at udvikle på koncertformatet – helt i tråd med Livelaboratoriets overordnede formål. Lydkultur afsluttes med en større koncertbegivenhed medio/ultimo 2012, som derved bliver afslutningen og klimaks for et års forberedelser med testkoncerter samt workshops og seminarer. www.livelaboratoriet.dk/lydkultur LYNGBY-TAARBÆK JAZZKLUB Lyngby-Taarbæk Jazzklub har som formål at præsentere det bedste af dansk jazz i en form og med en variation som gerne skulle give jazzelskere i alle aldre lyst til at besøge klubben. Meld dig ind og se hele programmet på Lyngby-Taarbæk Jazzklubs hjemmeside. www.lyngbyjazz.dk LYNGBY-TAARBÆK MUSIKSKOLE Lyngby-Taarbæk Musikskole afholder et sted mellem tre og seks rytmiske koncerter for deres elever i Templet årligt. www.lt-musikskole.dk |
|