
Den 20-årige odenseanske sanger og sangskriver Augusta Schackinger skriver tekster, som stræber efter mere end blot at skildre livets op- og nedture. For hende handler det om at skabe billeder med ord – billeder, der rækker ud over generationer og fortæller om steder og oplevelser, der eksisterer både i og uden for den fysiske verden. Med sin karakterisBske blanding af drømmende pop og lyrisk melankoli bevæger Augusta sig i et rum mellem det virkelige og det symbolske.
Trods sin unge alder har Augusta allerede flere års erfaring med musik. Hun debuterede i 2022 med singlen “Stjerneklare Næ.er”, som blev indspillet i et lydstudie hos hendes far, hvor de i samarbejde stod for hele produkBonen. Sangen blev brugt i Jonas Risvigs ungdomsdramaserie “Grænser” og har i dag over 1 million afspilninger på SpoBfy.
Siden har Augusta udgivet en række singler, før hun i 2024 indledte et samarbejde med Sony Music. Her udgav hun sidste år singlerne “Et Sted På Vesterbro” og “Febersol” og ikke mindst det regulære streaming-hit “Ødelagt Byen” med artist-kollegaen Olivver – en sang der ryddede SpoBfy-charten og blev sensommerens mest streamede sang.
Augusta er nu aktuel med singlen “Anerkender Mig” – en eftertænksom sang der skildrer en ærlig erkendelse af den sårbarhed, der opstår, når vi længes e<er anerkendelse.
Augusta kigger nu ind i et år der kommer Bl at byde på meget mere ny musik – og ikke mindst en godt fyldt koncertkalender, som nu udvides betragteligt med 19 nye datoer i efteråret 2026.
Røverdatter
Røverdatter, med det borgerlige navn Maja Møller-Knudsen, er en sydfynsk sanger, musiker og sangskriver fra Langeland, nu bosat i Svendborg. Hun skaber ærlig, organisk og kompromisløs popmusik, hvor sangene udspringer fra levende instrumenter og indspilles med hjertet tæt på øjeblikket.
Røverdatter bevæger sig helst uden for de afmærkede stier. Hun bøjer ikke reglerne. Hun skaber sine egne. I musikken finder hun et frirum, hvor det skæve, det skrøbelige og det uperfekte får lov at skinne, og hvor modet til at stå alene bliver til styrke.
Opvokset mellem Langelands åbne marker og vindblæste kyster begyndte hun at skrive sange og spille instrumenter allerede som femårig. Siden da har musikken været hendes naturlige sprog. En intuitiv og ærlig måde at forstå og fortolke verden på.
