28.02.2026
Temple of Doom: GALGE + SPEEDSLUT + HUDSULT
Tidspunkt
Koncerten starter kl. 20:00
Dørene åbner kl. 19:00
Billetter
Forsalg: 130,- DKK inkl. gebyr
Entré: 150,- DKK

Årets første Temple of Doom lægger hårdt ud med en cocktail af død, black, speedmetal og screamo/post-hardcore når Galge, Speedslut og Hudsult går på scenen.

Når man ikke kan leve med at passe ind, må man skille sig ud. Det dansksprogede ekstremmetalband GALGE er nyskabende og har skabt deres egen lyd, ved at nægte de stereotypiske genrekonventioner.

GALGE er et ekstremt metalband, som spiller hårdtslående og innovativt. Bandet blander elementer fra dødsmetal, Black og postrock ved at tilføje smukke akkordpassager, tekniske riffs og usædvanlige taktarter i deres lyd.

Galges musik toppes af forsanger Søren Tuborgs dynamiske og ekstremt brede vokalområde, samt hans knusende dansksprogede growls. Sofus Emil Kromann er en sand ekvilibrist på guitaren, som teknisk og aggressivt smadrer henover lydbilledet. Mathias Lundbæk (trommer) og Halfdan Geertsen (bas) er bandets stabile kerne, med knusende tunge groves, der får bandets lyd til at brede sig ud og fylde.

GALGE har siden deres debutalbum ”Løkkelig” i 2021, været et fast liveindslag på den danske metalscene. Udover at have spillet på de fleste danske spillesteder, har de spillet på SPOT, When Copenhell Freezes Over og sidst Copenhell i 2023.

I 2024 er GALGE klar med deres næste album, som viser deres ekstremt høje kunstneriske niveau. Lyden er kun blevet skarpere og mere gennemtrængende, og de mange liveshows har forstærket bandets sammenspil og tekniske professionalisme. Det lyriske univers handler om kærlighed, menneskelige interaktioner og følelser, der reflekterer over det almindelige liv.

GALGE er toppen af den nye danske bølge af metalbands, som viser at Danmark er leveringsdygtige i bands med internationalt format.

Instragram

Facebook

I hjertet af Aalborg giver torden genlyd fra undergrunden. Speedslut, en firemands metalstyrke, bryder frem med den utæmmede vrede fra den tidlige speed metal-scene – deres soniske angreb er en opfordring til vold.

Fra allerførste begyndelse har Speedslut omfavnet speedens og kraftens ethos samt en kompromisløs trods, hvilket har indbragt dem anmelderros og hengiven opbakning fra både fans og kritikere, som anerkender bandets dedikation til deres håndværk såvel som deres nådesløse liveshows.

I en verden, der hungrer efter autenticitet, forbliver Speedslut kompromisløst tro mod deres speed metal-rødder.

Gør dig klar til at slutte dig til Speedslut-menigheden og forbered dig på angrebet – Speedslut er på vej.

Instagram

Hudsult er en aarhusiansk kvartet, der med udgangspunkt i screamo-genrens støj og post hardcoreens introspektive lyd, forsøger at udtrykke den sorg, frustration og vrede der kendetegner livet i det senmoderne samfund.

De er et band, der lige så gerne vil se folk græde som moshe – og de spiller musik til anledningen.

Instagram