18.02.2017
BINÆR (MUND DE CARLO & TREPAC) + KEJSER A + SUPPORT: PRODUKTIONEN
Koncerten er afholdt
Facebook event

 

 

umage_tour_facebanner_1

UMAGE TOUR – Én aften med 3 af landets bedste rappere

 Binær (Mund de Carlo & Trepac)

Nakkebrækkende groovy hiphop, der blander battlerappens tekniske finesse med reflekterede tanker om tilværelsen.

Når to af de seneste års mest kreative og tekniske rappere slår sig sammen om et fælles album, er fundamentet skabt for at kunne nå dét der næste niveau både på plade og live fra scenekanten. Mund de Carlo og Trepac tager fra december-marts på tour rundt i kongeriget Danmark. Med sig har de deres anmelderroste plade ”Umage” under armen, DJ Def Star Audio Emperor på pladespillerne og en ambition om at skabe nogle seriøse hiphop-fester, med masser af personlighed, skills på mikrofonen og sene cyphers i baggården. Anmelderne skriver:

Man bliver ikke skuffet hos Binær, der rent ud sagt er et match made in heaven. Ikke alene er de dygtige, de er vedkommende, aktuelle og personlige”.  (4,5/6) Hiphopanmeldelser.dk

Går du også rundt og leder efter sympatisk, teknisk overlegen rap på dansk, du kan stole på? Så henstil blot jagten. Mund de Carlo og Trepac leverer.”  – (4,5/6) Undertoner

”Masterclass i skarp tag-team-rap, hvor TreCarlo og Mund De Pac fletter deres respektive linjer sammen på en sådan måde, at man ikke kan andet end at blive dybt imponeret”.

– (4/6) Det Godt Nok

Lyt til Umage: http://phonofile.link/umage

www.facebook.com/binaerdk


Kejser A

Han har vundet MC’s Fight Night i 2004 og 2010. Han har vundet P3’s Karrierekanonen med Haven Morgan. Han har udgivet en debutplade, der på rekordtid blev udsolgt. Men han har aldrig været på en landsdækkende tour med et soloshow før.

Det bliver der nu lavet om på.

For første gang drager Kejseren nemlig på tour med sit solomateriale på spillelisten, når han sammen med drengene fra Binær rammer 9 spillesteder rundt om i landet. EPen ’Færdig’ fra december 2015 blev modtaget flot i pressen:

”Hans melodiske, mørke og alligevel drengede og umiskendeligt østjyske vokal ligger tight  også når rim og flows bliver lige så flagrende som det levede liv, han beskriver”.                     – (5/6) Gaffa

Udgivelsen debuterede på en 4. plads på vinylhitlisten og nummeret “Lukas” har været det mest omtalte nummer i hiphopkulturen længe. Kejserens klæder er nu endelig klar til at blive vist frem for folket på UMAGE tour!

Lyt til Færdig: https://open.spotify.com/album/720mEQIjlAqzVjBsaKRDS4

www.facebook.com/kejseramusik

Support: Produktionen
Rapper/producer duo man skal holde et godt øje med i fremtiden! Drachmann står for komplekse rim-strukturer og kryptiske tanker leveret med sjæl og selvsikkerhed og producer, Mahlstrøm, kreerer old-school samplebaserede og til ofte melankolske beats, der klistrer sig til Drachmands vokal. Mahlstrøm har tidligere produceret nummeret ‘Videre’ for albumaktuelle NOTA BENE.
Tjek tracket ‘Kokos’ her: https://www.youtube.com/watch?v=5pSAxd4xFHM