07.05.2016
RUMREJSEN 2016 Feat. CHINAH, QUICK QUICK OBEY, WE ARE THE WAY FOR THE COSMOS TO KNOW ITSELF
Koncerten er afholdt

 

rumrejsen_website_fartikel

 

OM RUMREJSEN 2016:
Den 7. maj inviterer Templet dig med på en rejse til en fjern galakse. Med os har vi en håndfuld spændende upcoming bands og DJ’s, som viser os vejen ud i fremtiden. Vi har medbragt rigeligt med næringsrige og kosmiske forsyninger til hele rejsen, som vil være at finde i baren.
Copenhagen Oil & Light vil stå for spacy analoge lysinstallationer, der med sikkerhed vil sende os alle ud i en ny dimension!

∞ CHINAH ∞
2016 bliver et stort år for CHINAH, der med kun tre single-udgivelser bag sig allerede har høstet massiv anerkendelse i både ind- og udland. Med et pludseligt pust af international bloghype oplevede bandet i sommeren 2015 på rekordtid 1 million streams af debutnummeret, Away From Me.
I kølvandet på denne store internationale interesse har bandet allerede spillet flere koncerter i udlandet, og 2016 forsætter med festivalbookinger på eksempelvis By:Larm Festival i Oslo og Where’s The Music i Stockholm. Og allerede fire dage efter debutudgivelsen tjekkede bandet endnu et punkt af på listen over førstegangsoplevelser. CHINAH headlinede nemlig deres første eget show på et udsolgt The Waiting Room i London den 16. februar.
Danmark har også fået øjnene op for trioen, der nu er både er på holdet over Soundvenues Breakin’ Sound og dette års VEGAs Udvalgte. Desuden har bandet siden august ligget i stabil rotation på P3.

Lyt til EP’en ”Once The Lights Are On” her: https://no3.lnk.to/CHINAHOnceTheLightsAreOneEPFA

CHINAH

 

∞ Quick Quick Obey ∞

Quick Quick Obey viste med deres debutalbum “Bulb Days” en stærk sans for den gode melodi og ikke mindst det drømmende og legesyge univers. Siden da har den virtuose firemandskonstellation skabt et mere ydmygt popunivers med højt til himlen og plads til både guitarsoloer, klaverballader og flere frontsangere. De nye sange er præget af en endnu renere sangskrivning, hvor det store og farverige lydunivers befolkes af mere personlige og enkle sange. Bandet har høstet mange roser for deres tætte sammenspil, og den nye plade er også indspillet så live som muligt i forsøget på at skabe et ærligt aftryk af levende liv mere end levet liv. De første toner fra det nye album forventes at udkomme til sommer.

Album teaser: https://www.facebook.com/quickquickobey/videos/10153730718443190/
Spotify: http://spoti.fi/25gaP2A

∞ We Are The Way For The Cosmos To Know Itself ∞
Den filosofisk-anlagte kvartet We Are The Way For The Cosmos To Know Itself fortæller via deres storladne tekno-pop historier om intergalaktiske sammenhænge. Deres udtryk rejser derved hinsides den gængse teknoscene og diskotekerne, ud i kosmiske dybder og frembringer en stjernestrøet filosofisk tekno-oplevelse.
Live spiller bandet farverige og energiske koncerter, som med lys og tung bas danner rammerne for en helhedsfortælling om intergalaktisk kærlighed, som tryllebinder udi en kosmisk trance. Gennem musikken kommer lytteren til at ligge i ske med universet.

Spotify: http://spoti.fi/1Pn3ceQ

∞ Silent People ∞
Synth og sample domineret alternativ rock med trommer, guitar, synthesizer, vokal, et væld af mærkværdige lyde og dynamiske eksplosioner. Silent People holder fest for de ensomme værter, de gyldne damer, de døddrukne, vrøvlehovederne og søndagens solopgang: en cocktail af glimmerfest og tømmermænd.
Silent People har netop udgivet debut albummet “Yours Truly” som udkom i marts i år. Albummet følger kronologisk en fest, som udvikler sig. Først svæver alting i en ulmende stille spænding. Noget er ved at ske. Noget vågner, men befinder sig fortsat et sted mellem bevidsthed og drøm.

Lyt til Yours Truly her: http://www.silentpeople.dk/
Spotify: http://spoti.fi/1ojU30M

∞ Artwork by Petra Haruľ Seveckova & Jonas Krøner ∞

RUMREJSEN 2016 er præsenteret af Templets frivillige i samarbejde med TEMPLET, LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE, LTK’s KULTURFOND, UNGERÅDETS UNGDOMSKULTURFOND og STATENS KUNSTRÅD.