01.01.1970
VON DÜ + support
Koncerten er afholdt

VON DÜ + support

LØRDAG 1. NOVEMBER KL. 20:00

Pris i forsalg: 120,-
Pris i døren: 120,-

Dørene åbner kl. 20.00
Koncertstart kl. 21.00

KØB BILLET HER!

https://www.facebook.com/vondu

vondu_prfoto

I 2014 udgiver Von Dü en sommer-EP og en vinter-EP. Bandet vil løbende droppe singler og musikvideoer fra EP’erne, så der på regelmæssig basis vil være ny musik at lytte til.

Musikken er indspillet i V JUICE-studiet på Nørrebro. Studiet er bygget af medlemmerne i Von Dü, der bl.a. rummer ingeniører og håndværkere.

”Det er sgu lidt en våd drengedrøm, det dér med at have sit eget studie. Studiet er altid tilgængeligt, så vi kan voldtage det, når kreativiteten er højest. Det betyder også noget for musikken, at man føler sig hjemme og kender studiet”, fortæller forsanger Morten Nygaard.

Udgifterne til studiet er finansieret gennem bandets koncertindtægter fra 2013. Har du været til koncert med bandet i løbet af sidste år, har du altså været med til at betale for herlighederne!

Første single, ’Du En Pige’ (release ca. 1. maj), er indspillet i V JUICE, produceret af Pato Siebenhaar og mixet af Eaggerstunns StunnGunn. Med singlen giver Von Dü den aktuelle danske reggae-lyd et nyt live-produceret og håndspillet twist. Atypisk for Von Dü’s lyrik bringer Morten Nygaard et hudløst ærligt
indblik i sentyvernes turbulente single-liv.

Bandet vil i 2014 præsentere et helt nyt liveshow, hvor stage-presence og det showmæssige indhold – som altid hos Von Dü – er helt i højsædet og hvor der fokuseres på autentisk musikalsk nærvær. Igennem de sidste 5 år har 9-mandsbandet Von Dü slået sig fast som et af den danske musikundergrunds flagskibe. Bandet har givet et hav af koncerter med debutalbummet “Tak Til De Gamle” (2010), og den 5. marts 2012 udgav Von Dü deres andet album ”Beskidte Tanker”, der giver deres bud på, hvordan dansksproget reggae kan lyde. Med en udtalt kærlighed til caribiske reggae og dancehall rytmer er bandet ikke blege for at lege med genren og inddrager gerne elementer fra disco, funk og hip hop.

I Von Düs finurlige sprogunivers bliver gråspurve skudt med kanoner, og der er ingen hellige køer! De danske tekster omhandler alt lige fra skyderier i storbyens gader, til det store kolde frokostbord og ska reggae talenterne serverer de sprøde beats og twistede tekster med en uimodståelig charme og turboenergi, der spreder sig som en steppebrand hos det unge publikum. Stort set alle på scenen synger, og det giver et ekstra kick at se så mange bruge både instrumenter og mikrofon.

Von Dü har alligevel aldrig været bundet til én enkelt genre – bandet tager det bedste fra flere verdener og mixer det til deres egen unikke cocktail af stormende beats, fængende horn-riffs og smittende melodier.

Den særegne lyd gør Von Dü til et af tidens mest spændende bands i den danske undergrund. Bandets tekst univers viser en stor forståelse for det danske sprogs rigdom, og den flittige brug af sarkasme og ironi skal tages med et gran salt. Von Dü har i sine sange kredset om det store kolde frokostbord, flugtbilister og bandekrige, og på ”Beskidte Tanker” forsøger de at tage den tekstuelle arv op efter et band som Gasolin. Uden at være decideret politiske kommenterer Von Dü på det danske samfund uden omsvøb og med en spidsfindig humor. Grundtanken med sangene er, at bandet gerne vil provokere lytterne til at tænke med tekster, der er humoristiske, grovkornede og uhøjtidelige.

Med et erklæret mål om at spille koncerter i højeste klasse leverer Von Dü et show med gadedrengecharme og en legendarisk energi. Bandet udtaler, at publikum skal have deres livs koncertoplevelse til hver eneste koncert, og det er lige præcis det, man får.