13.04.2018
TEMPLE OF DOOM: VANIR + SUPPORT: CRUELTY’S HEART
Koncerten er afholdt
Facebook event

 

Vanir leverer vikingemetal i en tung og aggressiv udgave. Med deres 4. udgivelse “Aldar Rök” har Vanir, med sin mørke og melodiske lyd, smedet en anmelderrost udgivelse, der fremstår som et soundtrack til Ragnarok!  Vanir har med Aldar Rök søgt inspiration i bands som, Immortal, Satyricon, Ensiferum og Amon Amarth. Med et massivt katalog, der spænder fra lystig folkeligemetal til tons tung dødsmetal, giver Vanir et lydbillede og liveshow, der med en energisk spilleglæde, tager publikum på en rejse i vikingernes verden fra slagmarkens blodige muld til Valhallas sale. Vanir arbejder i øjeblikket på deres 5. udgivelse der er sat til indspilning i begyndelsen af 2018.

Det unikke black/pagan metalband Cruelty’s Heart blev dannet i England i 2009, men har idag base i Danmark, nærmere betegnet, Roskilde. Sangene er inspireret af angelsaksisk historie og folketro, der understøttes af det bedste fra black/pagan- og heavy metal, krydret med elementer fra thrash. Resultatet er en storladen og episk lyd, men med black metallens råhed, som tryllebinder lytteren og tager publikum med tilbage til nogle af historiens store slag. Netop den historiske tilgang til musikken, lægger Cruelty’s Heart vægt på live, hvor publikum kan følge slagets gang helt tæt på og lade sig rive med ind i en verden, hvor kampen for hæder og ære er gennemgående temaer.

Bandet består af fire kampklare krigere; Phil ”Bloodletter” på vokal og guitar, basspiller og vokalist Jens Christian Forsberg-Olesen, guitarist og backingvokal Thomas Lund Andersen og Mikael Dupont på trommer.