13.03.2020 - 14.03.2020 Aflyst
Temple of Doom: TEMPLE OF DOOM DAYS 2020
Koncerten er afholdt
Facebook event

KONCERTEN ER AFLYST

Temple of Doom præsenterer for 4. år i træk to dage med fuld metalskrald. 

Vi er stolte af at få lov til at præsentere Diabolical, ORM, Asagraum og Livløs til årets metalbrag i Lyngby. Hold øje med hjemmesiden eller facebook før løbende offentliggørelser af supportbands.

ORM
Det bornholmske black metal-orkester ORM udsendte i august deres andet album ‘Ir’ til en overvældende modtagelse både herhjemme og internationalt. Med ‘Ir’ har ORM skabt et sort-metallisk mesterværk, som både taler ind i black metallens tradition og rækker ud over den med sin almenmenneskelige fortælling og gribende, kompromisløse musikalitet. Live er ORM en ustoppelig naturkraft, der med en uhørt sonisk og visuel styrke leverer en oplevelse ud over det sædvanlige, hvilket et eksalteret publikum bevidnede ved bandets nylige efterårskoncerter. Nu tager ORM på en omfattende dansk turné i foråret 2020, hvor man vil kunne høre ‘Ir’ i sin helhed samt nyt materiale og sange fra bandets første album.

 

Asagraum
Asagraum har været til siden efteråret 2015 og blev grundlagt af guitaristen/vokalisten Obscura. Senere sluttede trommeslager T. Kolsvart sig til, for at kreerer ren dyrket satansk black metal med den helt gamle følelse fra Norges 90’er. Asagraum udgav i 2017 en tre delt promo EP, og fortsatte derfra med at udgive deres debut plade ‘Potestas Magicum Diaboli’, mixet af det Svenske Necromorbus Studio og udgivet af KVLT records i september 2017. I slutningen af 2017 forlod T. Kolsvart bandet og blev udskiftet med A og tilsluttet live bassist Mortifero eller Makhashanah og live guitarist V-Kao.

LIVLØS
LIVLØS spiller hårdtslående melodisk dødsmetal, der fusionerer storslåede skandinaviske melodier og melankoli med intensiteten og brutaliteten fra amerikansk dødsmetal.

Siden 2014 har LIVLØS gjort sig bemærket med deres højenergiske, karismatiske og medrivende liveoptrædener, der når ud over det traditionelle metalpublikum. Med velrenommerede udgivelser og koncerter på COPENHELL, SPOT Festival blandt mange andre, har LIVLØS hurtigt vist sig som et stærkt og lovende act, der skal holdes godt øje med.

LIVLØS er på den sidste etape for promoveringen af deres 2018 debutalbum ‘INTO BEYOND’ og arbejder i øjeblikket på opfølgeren, der er sat til udgivelse i 2020.

Diabolical

De svenske innovative dødsmetaltitaner Diabolicalbekræfter med udgivelse af konceptalbummet ”Eclipse”, at der mere vitale end nogensinde. Albummet reflekterer over den mørke side af menneskeligheden og inviterer lytteren til at udforske sin egen djævelske side.

Fireogtyve struber synger smukt symfonisk black/death” skrev Heavymetal.dk om ”Eclipse”.

Diabolical blev dannet i Sundsvall, Sverige, tilbage i 1996, og har efterfølgende udgivet fem album og to Ep’er. De har gennem årene turneret større delen af Europa et flertal gange og modtaget en række gode anmeldelser for deres udgivelser.

Diabolical er i øjeblikket på en større Europaturné og vi har glæden af at få dem forbi Lyngby. Forventningerne er høje!

Morild
Det københavnske atmosfæriske black metal band MORILD, blev formeret i Januar 2016. I september 2017 udkom bandets debut EP ‘VI’ og d. 1 Februar 2019, udgav MORILD deres debut album gennem Indisciplinarian.
Albummet blev gennemspillet til en udsolgt koncert på Danmarks national akvarium “Den Blå planet”. Koncerten blev filmet og udgivet via Cvlt Nation. Fra start af har Morild modtaget et godt omdømme som live band for deres stærke live præstation og intense og visuelle koncerter.

Chronicle
Lyden af “Chronicle” er som et bastardbarn af samtlige skandinaviske særarter af metal. Det sorte fra Norge, det groovy fra Sverige, det melodiske fra Finland og den nådesløse Danske fræs. Denne cocktail af subgenrer holdes inde i folden af en gruppe kompetente musikere med mange timer lagt i deres instrumenter. Ydermere bærer bandets live-udtryk og energiske performance præg af et scenevandt og yderst fokuseret hold, der virkelig brænder for det projekt, som de har givet navnet “Chronicle”. Chronicle er på mange måder et live-band, og alle bandmedlemmer er opsatte på, at sørge for at hver enkelt koncert er en unik og energisk oplevelse for publikum. Bandet har spillet på de skrå brædder over det meste af Danmark og har optrådt til nogle af de største metal-arrangementer og festivaler, som landet har at tilbyde.