16.11.2019
M. REXEN
Koncerten er afholdt
Facebook event

M. Rexen har i løbet af et år etableret sig som en af Danmarks mest interessante nye artister. Med to albumudgivelser har han imponeret og udfordret både anmeldere og lyttere.

Han har på samme år haft tre singler i radiorotation, han er landet på forsiden af iByen og han har indtaget både Hotel Cecil og Vega med kæmpe succes.

M. Rexen og hans band – the human shields – kalder deres genre wild style. De leverer live et uforudsigeligt og medrivende show båret af stor musikalitet og kærlighed; kærlighed til musikken, til hinanden og til publikum.

M. Rexen er globetrotter, third culture child og hør hjemme alle og ingen steder. Han bygger instrumenter selv og har rejst og levet med trommefolk i Indien og Pakistan.

I København bor han i en mongolsk yurt placeret på Christiania.

Henover sommeren kan han og bandet opleves på adskillige festivaler, bl.a. Roskilde Festival, Copenhagen Jazz Festival og Midsommer Festival.

Til efteråret udgiver han sit 3. fuldlængdes album ‘..and they danced’ og tager på sin første Danmarkstour. En unik mulighed for at opleve M. Rexen og hans ‘fremragende anarkistiske hippie gospel seance’ (Undertoner) i intime rammer.

“M. Rexen var en uimodståelig showman på Spot Festival”

– Soundvenue, 4 stjerner

“Der kommer til at emme af musik i Trævarefabrikernes lokaler mange år frem i tiden oven på denne koncert.”

Gaffa, 5 stjerner.

T H E R E S E A U N E

Therese Aune opererer i et drømmende lydunivers der svævende synthesizere møder en kraftfuld og rå stemme. Samtidigt som lydbilledet er funderet i poppen, henter Aune inspiration også fra mer eksperimenterende musik og forsøger at lege med rammerne for hvad pop er og kan være. De sidste år har hun været involveret i flere samarbejdsprojekter med filmskabere og kunstnere på tværs af musikken, ved siden af at spille koncerter på store og små scener rundt omkring i verden. Blandt højdepunkterne finder man festivaler som Iceland Airwaves (IS), South by Southwest (USA), Días Nórdicos (ESP) og Les Boreales (FR). For tiden er hun bosat i Danmark hvor hun arbejder med at skrive ny musik.