26.10.2016
Lyngby-Taarbæk Jazzklub præsenterer: Nabojazz
Koncerten er afholdt

 

Nabojazz 620

Nabo-jazz er startet i New York under orkanen Sandy. De fire medlemmer var naboer, og da byen gik i stå under Sandy, var der jo ikke andet at gøre end at spille jazz natten lang med sine naboer. Konceptet og musikken var så forrygende, at naboerne følte sig tvungne til at tage konceptet med tilbage til Danmark. Denne aften spiller medlemmerne en blanding af originale numre og velkendte standards. Vær beredt på en aften med fantastisk nabostemning og intens musik leveret med største overbevisning.

Hess brødrene er allerede yderst velkendte navne på den danske jazzscene, og er bl.a. kendt fra SpaceLab og Hess Is More og har begge spillet med et utal af store danske og udenlandske stjerner (Lee Konitz, Jeff Ballard m.fl.). Jakob Roland og Rolf Thofte Sørensen er relativt nye på den danske jazzscene. De har dog gennem de seneste år etableret sig i det Københavnske jazzmiljø. Blandt andet var de begge med i bandet Rhombus, som nåede finalen i UngJazz 2014. Desuden har de sammen eller hver for sig kunnet høres i selskab med musikere som Tomas Franck, Carl Winther, Jacob Christoffersen, Aske Drasbæk, John Ruocco, Thomas Fryland, Kathrine Windfeld Bigband og mange flere.

Line up:

Rolf Thofte Sørensen / Trompet

Nikolaj Hess / Piano

Jakob Roland / Bas

Mikkel Hess / Trommer

www.lyngbyjazz.dk