22.05.2021 Ny dato!
Temple of Doom: SATURNUS
Tidspunkt
Koncerten starter kl. 21:00
Dørene åbner kl. 20:00
Billetter
Forsalg: 100,- DKK inkl. gebyr
Entré: 120,- DKK

Grundet lockdown i UK og EU ser sig Saturnus desværre nødsaget til at udskyde deres koncert i Templet d. 28/11/2020. Ny koncertdato er 22/05/2021. 

Købte billetter gælder til den nye koncertdato. Deadline for refundering af billetter er 28 december 2020. 

I 1991 begyndte forsangeren Thomas A.G. Jensen at lede efter mandskab til at starte et dødsmetalband. Han fandt sammen med bassist Brian Hansen, som også ledte efter musikere med passion for samme stil. I 1996 fik bandet skrevet kontrakt med Euphonious Records, og i Januar 1997 kom debut-albummet “Paradise Belongs to You”.

Lyden er en blanding af Melodisk Død og Doom Metal, kor og strygere er ikke fremmede elementer og alle udgivelser har både deres hårdere og blødere sider.

Allerede i Juni samme år som debut albummet kom ud spillede bandet foran 3000 mennesker på Roskilde Festival, et show som blev optaget af norske NRK Radio og afspillet på radiostationer omkring Skandinavien.

Bandet har siden da udgivet 3 albums til, holdt 25 års jubilæum, og har spillet over hele Europa samt på festivaler som Brutal Assault, Copenhell, og Artmania for at nævne et par stykker.