
Slog igennem lydmuren med hittet Lommen Fuld Af Guld og sangen Sol Over Gudhjem. Torrpedorr spiller for tiden udvalgte legacy shows. Torrpedorr kommer ud på scenen i fuld udklædning og giver et sjovt, vildt og medrivende show. I skal glæde jer til sjove tekster og farverige sange. Gør jer klar til at fyre en fest af dimensioner.
Futte Fynbo er partyprinsen fra øen i midten. Futte debuterede med smashhittet “Flad Ud Fynbo” og
har efterfølgende sammen med prominente fynboer som YouTube-stjernen Spørg Casper og
kendiskokken Umut Sakarya for alvor charmerede sig ind i de danske hjerter. Futte er det fynske
nomadebarn. Hele øen er hans legeplads og Odense Å løber i hans årer. Den flamboyante fynske
fiskarl har taget danskerne med storm og står som galionsfigur og værner om den fynske identitet og
kulturarv. Futtes kometkarriere har allerede sikret ham 2,2 millioner views og næsten 40.000
månedlige lyttere på Spotify. En aften i Futtes skød bliver uden tvivl saftigt, fjollet og helt igennem
fynsk.
DEN BITRE PILLER er rapgruppen ingen gik og vidste de manglede. De rapper om alt fra braste drømme, lesbiske eskapader, Aula og til hæmorider. Alt sammen krydret med selvironi og en ordentlig portion bitterhed.
Der findes mange rappere, men der er kun én Emilio Hestepis. Han er kendt for absurde numre om hverdagens små udfordringer, og så er han med det litterære mixtape “Bygget kun 4 læsehest” blevet enhver bibliotekars våde drøm. Senest har han udgivet Danmarks første sci-fi rapsical “Hjertets mekanik”, som handler om kærlighed og kunstig intelligens.