Klumben & Raske Penge er to mastodonter indenfor den danske reggae/dancehallscene som tog landet med storm da de sang sig ind på hitlisten med sangen ”Faxe Kondi”
Klumben & Raske Penge har haft deres populære, prisbelønnede og dobbelt platinsælgende parløb siden det første fællesnummer ”Rundt” udkom i 2011.
I 2019 udgav de deres anden plade ”Livet” og tog efterfølgende på turné rundt omkring i det danske land hvor de spredte glæde og smil til folket.
I 2012 debuterede de live på Roskildes Pavillonscene, foran et rekordstort fremmøde som tvang festivalen til at, helt ekstraordinært, lukke portene ud til campingområdet af hensyn til sikkerheden for de mange fans. Da de vendte tilbage til festivalen i 2014 var det på Orange Scene.