05.11.2022
Temple of Doom: ORM
Tidspunkt
Koncerten starter kl. 21:00
Dørene åbner kl. 20:00
Billetter
Forsalg: 100,- DKK inkl. gebyr
Entré: 120,- DKK

Fortællingen er efterhånden velkendt og ikke anderledes for mange andre artister verden over. Efter udgivelsen af 2019-mesterværket ‘Ir’ og EP’en ‘Mit Blod stod det metalliske 2020 i ORMs tegn. Pandemien gjorde dog, at bandet måtte aflyse alle sine koncerter dette år, bortset fra to udsolgte pandemi-regulerede oktober-koncerter i Pumpehuset, København. En af de aflyste shows var på ORMs fødeø Bornholm, hvor bandet planlagde en afslutning af ‘Ir-cyklussen med en stort anlagt koncert på Rønne Theater d. 10 oktober 2020 med inddragelse af andre musikere, scenekunstnere og ekstraordinære visuelle elementer.

På trods af aflysningen valgte ORM at tage til øen i dagene omkring koncerten for at optage en liveudgave af ‘Mit Blod’ uden publikum på teatret. Klippet viser et af Nordens absolut mest fremsynede black metal-bands og bedste live-acts i en overvældende sekvens af billeder filmet af Martin Goltermann og lyd produceret af bandets ene sanger og guitarist Simon Sonne Andersen. Live-optagelsen fra Danmarks ældste fungerende teater garneres yderligere med smukke optagelser fra Bornholms landskaber, der således indrammer ORMs nære forhold til øens historie, sagn og natur på konkret vis.

ORM er i disse dage fuldt beskæftiget med at skrive materiale til deres næste, tredje album, som forventes at udkomme i 2022 via Indisciplinarian.