24.02.2024 Udsolgt
PEDE B
Koncerten er afholdt
Facebook event

PEDE B  – Mercur Geburtstag Tour 2024 

Hvem er kongen af danske rapkoncerter? Med et omfattende og anmelderrost bagkatalog, udsolgte shows i hele landet og adskillige danmarksmesterskabet i freestylerap er Pede B en af genrens største entertainere.

Uden et stort pladeselskab i ryggen, har Pede B fyldt Store Vegas ikoniske sal to gange og opnået næsten 50 millioner streams på Spotify.

Forbered dig på et liveshow med nye og gamle numre, smittende energi, høj publikumskontakt og improviserede rim, når den ukronede konge af scenen starter festen. Pede B har desuden nogle af landets mest dedikerede fans, så der er garanti for vild stemning!

Den 3. november udkom Pede B sit længe ventede album MERCUR. Fans har taget særdeles godt imod det og GAFFA kvitterede med 5 stjerner, albummet er skræddersyet til alle landets scener, og blandet ny og gammel lyd i et herligt virvar af fængende musik.

Den kommende turné kommer til at foregå under navnet Mercur Geburtstag Tour 2024, her kommer Pede B godt rundt i det danske landskab, hvor de besøger 11 byer til februar/marts 2024.

Publikum får en boullionterning af rapperens omfattende bagkatalog. Han rammer bredt hos den danske befolkning, hvor både ældre fans af dansk hiphop kender musikken, og de helt unge hoppede med på vognen, da Pedes 10 år gamle nummer, Hun Vil Ha, sidste år gik viralt på TikTok.

Pede B er en institution i dansk rap og det er nu han høster de sidste to årtiers arbejde. Publikum, streams og kendskab har aldrig været større, og det kan landets spillesteder og festivaler nyde godt af.