13.05.2022
PLEKTER TOUR
Koncerten er afholdt
Facebook event

Et elektroniske univers blander sig med akustiske lyde, når aftenens artister hiver dig på dansegulvet med solid indiepop, der kan skabe en tiltrængt pause fra hverdagen – men uden helt at lade dig glemme, at der både er skønhed og alvor, når du vender tilbage igen.

Billet købes i dør
FUSIA
Forestil dig at du danser igennem en blomstermark på en varm sommeraften, mens neonlys og discokugler langsomt erstatter det naturlige landskab. Dette er lyden af Fusia. Bandet blander det organiske og akustiske med det kunstige og elektroniske, hvilket resulterer i en retro 80’er inspireret lyd i en moderne pop-produktion, som sætter gang i danseskoene.
ANTIPLANET
Antiplanet trækker paralleller til den teatralske side af artister som Muse, Editors og Nephew, men til tider også med en inderlighed, som mere læner sig op ad kunstnere som Sigur Rós og Radiohead. Gennem elementer fra både elektronisk indiepop og progrock, udfordrer Antiplanet paradokset i at leve i en verden, der er på vej mod afgrunden, mens man lever sin dagligdag i velstand og idyl.
GRAM
GRAM blander elementer fra rock, elektronisk, pop og akustiske lyde med et synthesizerunivers og kalder det ’Electro-Rock’. GRAM vil friste nysgerrigheden hos både ung og gammel og er fuld af fængende melodier og spændende lydbilleder. De inviterer alle med på dansegulvet om end du er til klassisk rock’n’roll eller om du er til kommerciel popmusik.
——-
Koncerten er en del af Plekter Tour, der arrangeres af ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere), og er støttet af Statens Kunstfond.
I denne sæson består Plekter Tour af hele 36 koncerter med 12 artister fordelt på spillesteder over hele landet. Denne del af touren spiller i både Lyngby, Randers og Skanderborg.
Hvis du vil vide mere om, hvilke andre artister, der også spiller til Plekter Tour, så gå ind på deres Facebookside og tjek deres øvrige line-up www.facebook.com/plektertour