31.10.2020
STEEN JØRGENSEN
Tidspunkt
Koncerten starter kl. 20:00
Dørene åbner kl. 19:00
Billetter
Forsalg: 250,- DKK inkl. gebyr
Entré: 270,- DKK

Steen Jørgensen, der har været frontmand i Sort Sol siden 1979, gæster Templet i selskab med Rune Kjeldsen til oktober. Koncerten er med siddepladser og et begrænset antal billetter.

Steen Jørgensen udsendte i 2013 solo-projektet ’Standards for Living’, hvorefter han har turneret med guitaristen Rune Kjeldsen på landets spillesteder. Repertoiret er en blanding af sange fra Steens egen solo-karriere, Sort Sol numre og modige tolkninger af navne som Dylan, Young, Cohen, Joy Division og Kraftwerk.

Foruden karrieren som frontmand, for de absolut levende legender i Sort Sol, har Jørgensen kørt det succesfulde sideprojekt Ginman/Jørgensen, og han har optrådt i diverse film og teaterstykker.