Det grundlæggende fundament for Temple of Scorn blev lagt, da ideen om at skabe det mest dystre og mørke death metal opstod hos nogle af individerne bag. Forskellige konstellationer blev testet og endte endelig ud i en fysisk manifestation i 2018. Nuværende lineup består af både veteraner og nyt blod indenfor den danske death metal scene og burde være kendt af mange – både indenrigs og i udlandet. Siden da er tiden blevet brugt på at skrive materiale passende nok til at ende ud i første messe fra Temple of Scorn.
Kreeret ud fra mange års erfaring indenfor genren, repræsenterer hvert enkelt nummer indbegrebet af mørke – lige fra komposition til de lyriske temaer. Rødderne er dybt begravet i death metal fundamentet, inspireret af klassiske bands såsom Incantation og Morbid Angel, men også nyere navne som Krypts og Grave Miasma. Temple of Scorn ER universel death metal, som på dunkleste vis kombinerer fortid og nutid til en ildevarslende ceremoni af lyd og stemning.
Første messe i templet var 3–track demoet “Preliminary Mass”, optaget Juni 2021 af Quentin Nicollet i Black Sun Audio. Sidenhen er tiden blevet brugt på at skrive og indspille debut albummet “Funeral Altar Epiphanies”, der udkommer d. 24. November 2023 på det fremadstormende selskab Transcending Obscurity! Albummet, der ligeledes indspillet af Quentin Nicollet i Black Sun Audio, maler et dystert panorama af død, elendighed og undergang, mens det trækker lytteren ind i en malstrøm af mørke og kaos…
TEMPLE OF SCORN består af:
Simon P. Katborg (Horned Almighty, Exmortem) Vocals
Flemming C. Lund (The Arcane Order, Invocator) Guitars
Svend E. Karlsson (Baest, Kampvogn) Guitars
Bjørn Jensen (Dawn of Demise, Bloodgutter) Bass
Jacques Hauge (Horned Almighty, Sylvatica) Trommer