Terrorpy er en odenseansk dødsmetaltrio, der især trækker på de amerikanske inspirationskilder, men aktivt søger at finde sin egen lyd og indtage en unik plads i genren. De fandt deres endelige line-up i 2018, og har siden da været ude og pløje brædder op på danske og internationale scener og festivaler. Tempoet er højt, teksterne drypper og guitaren fræser.
Terrorpy udgav The Bisection Collection, bandets andet album, i november 2024 og er nu ude at sprede sonisk død og sygdom båden inden -og udenfor bandets hjemland. De tre bandmedlemmer søger konstant nye musikalske grænser i jagten på at komponere den ultimative dødsmetal. Med to albums ude og de første udenlandske shows vel overstået, er Terrorpy i færd med at udbrede sin sygdomsramte musik til så mange ledige ører som muligt. Hurtig og ubønhørlig, misantropisk musik med det intensive show i højsædet – og du bydes velkommen til at tage del i den foragtelige slagtevals.
Anmeldelser
Copenhell 2o25:
Heavymetal.dk 9/10 💀💀💀💀💀💀💀💀💀
Devilution 4/5 ⏹️⏹️⏹️⏹️
Gaffa 5/6 ★★★★★
The Bisection Collection:
GFRock
Heavymetal.dk 8/10 💀💀💀💀💀💀💀💀
Devilution 4/5 ⏹️⏹️⏹️⏹️
Wrath of Belial fra Aarhus leverer kompromisløs melodic death metal med tunge riffs, eksplosive leads og brutal vokal. Bandet har rødder i den danske undergrund og udspringer af dødsmetalbandet Pariah Syndicate, som blev dannet i 2007. Allerede ved deres første liveoptræden vandt de Danish Metal Contest.
Med det aktuelle album Embers of Dead Empires har Wrath of Belial skruet op for intensiteten. Albummet er en mørk og aggressiv rejse gennem menneskelig destruktion, apati og vores forhold til den verden, vi lever i. Musikken kombinerer teknisk overskud og hæsblæsende tempo med stærke melodier og hooks, der gør bandets brutale udtryk både intenst og medrivende.
Til albummet har bandet igen arbejdet sammen med trommeslager Bastian Thusgaard (Soilwork, Dawn of Demise, The Arcane Order), mens Alex Bossen (OXX) bidrager med leadguitar. Robin Stone medvirker på ét nummer. Albummet er mixet og mastereret af Mendel bij de Leij (Aborted, Severe Torture, Cytotoxin), mens Jacob Bredahl stod for trommeindspilningerne.
Fans af Aborted, Suffocation, Cannibal Corpse, The Black Dahlia Murder og The Arcane Order vil finde masser at komme efter.
På scenen er Wrath of Belial en rendyrket liveoplevelse: højt tempo, massiv energi og ingen grund til at stå stille. Bandets nuværende lineup tæller blandt andre medlemmer med erfaring fra Dysgnostic, Imperious Mortality, Carbon Tomb, Die og Seed of Heresy, og bandet er klar til at tage Embers of Dead Empires med ud til publikum.
“One of the best melodic death metal albums released this year.”
— Nocleansinging
“Packed with razor-sharp riffs, breakneck drumming, and searing vocals…”
— The Headbanging Moose
“Furious, philosophical… brilliant song structure.”
— Metal Temple Magazine