04.11.2016
ST. PROSTITUTE + SUPPORT: Monkey Okay
Koncerten er afholdt

 

Stprostitute

 

Det danske melodiske Rock ’N’ Roll-band ST. PROSTITUTE er tilbage med det nye og 2. album ’Glorified’.

Ud over brødrene Korsholm (Fussy: sang/guitar, samt Morten: lead guitar) består bandet af den hårdtslående trommeslager Jack Andy, den pumpende bassist Jones Bak samt den rockende guitarist Kris Freeze. Tilsammen udgør de fem gutter det kompromisløse, melodiske og ekstremt energiske Rock ‘N’ Roll band St. Prostitute. Bandet blev dannet i 2007 af en gruppe gutter der alle delte den samme fascination for Rock ’N’ Roll, og tiden hvor rockstjerner var rockstjerner. 2012 var året hvor debutalbummet ”Here Come The Prostitutes” udkom til fine anmeldelser i både ind- og udland. Bl.a. endte albummet op på Classic Rock Magazine (UK) ”Best Of 2012” med det store citat ’All hail the new kings of Denmark’, fra Geoff Barton, grundlæggeren af Kerrang!. Yderligere 2 numre fra albummet kom på compilation CDs i UK! Allerede i 2010 var St. Prostitute på en mindre Club Tour i USA. Her lagde bandet en tur forbi legendariske spillesteder som Whiskey a Go*Go og Viper Room i Hollywood, samtidig med at de som det første danske band nogensinde, optrådte på Wasted Space i Las Vegas. I 2011 fik bandet æren af at åbne fredags rock i Tivoli, København. Her spillede St. Prostitute sammen med det legendariske danske rockband Pretty Maids på plænen foran mere end 12.000 veloplagte publikummer Grunden til det nye album “Glorified” blev lagt i sommeren 2014, hvor bandet var inde i en kreativ fase og fik skrevet en masse nye numre. I det øvekompleks i København hvor St. Prostitute holder til, har studiet ”Lobster Studio” til huse. De tog kontakt til indehaver og producer Rune Buck og drøftede hvordan det rå, energiske og ”live-feel” kunne fanges. Resultet kan høres på det nye album ”Glorified”. Albummet er kompromisløs og høj energisk Rock ’N’ Roll med vægt på den gode melodi – Det har altid været et ultimativt fokus for St. Prostitute at lave catchy melodier der ”hænger ved”.

Support: Monkey Okay

Monkey Okay er en glubsk rock n’ roll primat, baseret i Aalborg, født ud af et ønske om at skabe noget anderledes men samtidig øjeblikkeligt genkendeligt. Bandet startede som en måde at have det sjovt på og samtidigt lave seriøs musik med lige den rette mængde groove, aggression og mindeværdige riffs. Deres energiske liveshows, koblet sammen med deres enorme lyd og evne til at skrive sange du vil høre igen og igen, har gjort at de har spillet en række fremragende koncerter allerede. De har spillet på steder som Nibe Festival, Smukfest, Reeperbahn Festival, Made in Esbjerg og Aalborg Metal Festival, har varmet op for Blues Pills, Supersuckers og for Magtens Korridorer på deres forårs- og sommerturnéer i 2015 og meget mere.

Steffen Jungersen har blandt andet udtalt om bandet at: ”De hér fem Aalborg folk kan nemlig sagtens tage kampen op internationalt og ligge til sejr, der i det lune sving mellem Led Zep, Bad Co. og den slags…”.

Listen af de forskellige genrer blandet ind i bandets lyd er klart, men bandet har skabt deres egen lyd, netop på grund af evnerne og erfaringerne fra de enkelte medlemmer. Med Jeppe Stephansen på vokal, Mads Siegenfeldt på leadguitar, Peter Lund på rytmeguitar, Thomas Carlsen på bas og Kristian Berg på trommer, har bandet formet en lyd der er både levende, kompleks og intens. Deres liveshows vil efterlade dig higende efter mere. De her aber spiller med alt hvad de har i sig og det er smitsomt at se på. 2016 bliver året hvor bandet giver koncerter i hele Danmark og forsøger at gøre alting lidt bedre ved at applikere masser af deres primatrock!