Måske har du allerede hørt hende synge på CAFÈ INTIME på Frederiksberg, hvor sangerinde og sangskriver Ninna Milner i flere år har været fast gæstemusiker med sit orkester.
Ninna Milner, som trommeslageren Jonas Johansen helt enkelt kalder for ”Swing-prinsessen”, har udgivet sit tredje album, Connection. Og er der noget sangerinden kan, så er det at skabe en varm og legesyg connection – ikke blot med sit publikum, men også med sit gnistrende orkester.
Ninna Miner stammer fra et hjem med et klaver – og er flasket op på swingmusik. Når hun synger sine jazz standards, så er det med et lys i stemmen og med arrangementer, der er båret af indfølelse og begejstring.
Ninna er, som en anmelder for nyligt kaldte det, modig nok til at kaste sig over sange fra helt andre genrer. Hvilket gør Ninna Milners koncerter fulde af afveksling og overraskelser. Sange fra uventede kanter dukker op, så længe det swinger, lyser, glæder og vil dig noget særligt.
Line up: Ninna Milner/vocal – Simon Thorsen/tenorsax – Mads Søndergaard/ piano – Morten Ankarfeldt /bas – Mikkel Find/trommer