(0) er et dansk band, der nedbryder grænserne mellem black, progressiv, drone og post-metal og fuldender sin unikke lyd med danske tekster og growl-vokal. Alt dette kommer til udtryk, når (0) i en mørk sfære smelter intens, rå lyd sammen med en massiv brug af lys og imponerende visuelle elementer til et spektakel af en liveoptræden.
Efter fire års udgivelsespause er (0) nu tilbage med sit andet fuldlængdealbum ‘KNÆK.MØRKE.MOD.LYS’, der føjer yderligere aspekter til det enigmatiske orkesters kunstneriske virke.
På (0)s selvbetitlede debut-EP støder man for første gang bandets eksperimenterede og ukonventionelle tilgang til de forskellige genrer og særegne udtryk, der byggedes op omkring insisterende og tålmodige guitarkonstruktioner. Bandets vision om at lade musikken tale for sig selv kom til udtryk i en minimal promovering og anonymiseret fremtræden. Dette bidrog dog kun til den store interesse, der opstod omkring bandet, der snart spillede velbesøgte danske koncerter, herunder When Copenhell Freezes Over og Royal Metal Fest. Debut-EP’en og de efterfølgende shows skabte også opmærksomhed internationalt, og i april 2020 udgav (0) sit debutalbum ‘SkamHan’ via Napalm Records. Her mødes man af lydmur af guitarer, growlende vokal med danske tekster og drone-baseret melankoli. På albummet bevæger bandet sig stadig i de skyggefulde brudflader mellem black, progressiv, drone og sludge metal, men SkamHan fremstod mere organisk end EP’en og byder på en rejse gennem syv numre, der dykker ned i de mørkeste afkroge af menneskets sind. Udgivelsen faldt sammen med Covid 19-pandemien, og (0) kunne derfor først turnere med albummet året efter, hvor bandet blandt andet var på en en 14-dages europæisk turne og spillede flere udenlandske festival-jobs, herunder på Mystic Festival i Polen og Gefle Metal Festival i Sverige. .
(0) har efterfølgende holdt sig kreative, søgt nye veje og skabt musikken, der nu er blevet til bandets andet album ‘KNÆK.MØRKE.MOD.LYS’. Pladen indeholder ni nye kompositioner, der er indspillet med producer Lasse Ballade (Konvent, Solbrud, Strychnos mv.) over tre uger i sommeren 2023. Albummet har som det fortløbende kendetegn ved (0)’s lyd et organisk, analogt udtryk, der fremstår vibrerende og levende i al sin håndspillede råhed og vildskab. Materialet er om muligt løftet i endnu højere grad end på de forrige udgivelser – sangene er skarpt skåret og produktionen yder bandets dynamik retfærdighed, og bandets amalgam af de eksperimentelle metal-genrer rammer med en overvældende tyngde.
Albumtitlen ‘KNÆK.MØRKE.MOD.LYS’. er taget fra et digt skrevet af bandets ene guitarist. Digtet er ikke med på selve pladen som en del af lyrikken, men står skrevet på pladens innersleeve, da den passer til albummets tematikker og vibe. Melankoli er følelsen, der gennemsyrer (0)s lyd og lyrik, og således også det nye album. Teksterne fokuserer på de mørke sider af livet såsom sorg, depression, skyld og skam, frustration og vrede. Lyrikken opererer både på det meget personlige plan og på de større linjer, hvor titelnummeret på pladen handler om klimaforandringer, og frustrationen, der er forbundet hermed. Men lyset spiller altid en rolle hos (0), og netop lyset fremstår tydeligere, hvis man først har været indhyllet i mørket…lyset som en søgen, en drift og en vilje hos mennesket, der får os til at fortsætte med at leve, trods mørket, der før eller siden omslutter os fuldstændig.
I en stor lydtæt kælder i København har ALKYMIST, et af Danmarks mest særegne metalbands, indrettet eget studie og arbejdet uophørligt i tre år på sit enigmatiske tredje album ‘UnnDerr’. I 2018 udsendte ALKYMIST deres kritikerroste, selvbetitlede debutalbum. Samme år spillede bandet blandt andet på SPOT Festival og året efter på Roskilde Festival. Forventningerne var høje og det tunge skyts var kørt i stilling til udgivelsen af opfølgeren ‘Sanctuary’ i foråret 2020. Men en nok så omtalt pandemi lukkede ned for samtlige planer.
”De sidste tre-fire år har været nogle revurderings-år, hvor der er sket meget i vores personlige liv”, som bassist Kaspar Luke udtrykker det. ”Vi har været testet, og nogle af os har i perioder været nødsaget til at trække sig for at ordne private forhold. Vi har haft tre år, hvor vi ikke var en helstøbt enhed.” ”Og det endte oven i købet med, at jeg brækkede højre hånd”, uddyber guitarist Stefan Krey. ”Jeg troede aldrig, at jeg skulle spille guitar igen. Mit håndled blev knust, og der er blevet indsat metal for at holde sammen på det hele.”
ALKYMIST kæmpede sig tilbage i eget studie og indspillede demoer til deres tredje album, UnnDerr. Sanger Peter Bjørneg fortæller, at guitarist Stefan har taget styringen over produktionen, hvilket både har været en fordel og en udfordring. Efter intensivt arbejde indså bandet dog, at musikken havde mistet noget af sin oprindelige vildskab. Derfor tog de igen producer Lasse Ballade med ombord for at genskabe essensen af deres lyd.
Under processen forlod trommeslager Philip Kjær Morthorst bandet, og i februar 2024 blev Per Silkjær (Sons Of Cain, Fossils) hentet ind. Han fik tre og en halv måned til at lære de nye numre, inden indspilningen i juni. Per beskriver processen som fri og intuitiv, hvor han fik plads til at fortolke trommespillet.
Med UnnDerr presser ALKYMIST deres lyd endnu længere. Albummet spænder fra det groovy Digging A Grave til det tunge Masters of Disguise og det komplekse titelnummer. Bandets faste grafiker Anders Kidmose har skabt coveret, der afspejler det mystiske og udfordrende univers, som UnnDerr dykker ned i.
ALKYMISTs historie:
Bandet blev dannet i 2015, da Kaspar og Stefan begyndte at spille sammen efter Gas Giants opløsning. Med inspiration fra Neurosis, Shrinebuilder og 70’er-prog rock fandt de hurtigt deres lyd. De begyndte at skrive sange digitalt, hvor de første versioner bevarer en rå intensitet, før de omdannes til fuld bandversion i øvelokalet.
Gennem årene har ALKYMIST raffineret deres metode og skabt en strømlinet proces, hvor Peter Bjørnegs vokal ofte fungerer som det afgørende element, der binder det hele sammen. Med UnnDerr fortsætter de med at udfordre både sig selv og lytterne.