Love Shop er sin helt egen og ganske særlige skæbne i dansk rock. To tredjedele af bandets grundlæggere – mundharpevirtousen og sangeren Henrik Hall og guitaristen og produceren Hilmer Hassig – er her desværre ikke mere, men alligevel står bandet så smukt og stærkt som nogensinde og altid med de to som usynlige medspillere ved koncerterne.
Bandet fejrer sit 25-års jubilæum med opsamlings albummet “Evergreen – Best Of”. Og tager på en lille tour også. Om den udtalert Jens Unmack: ‘Vi havde egentlig ikke forestillet os en LS-tour lige nu, men da vi selv hørte Evergreen stod det straks klart, vi må ud at vise flaget og dele nogle lysende aftener i Danmark. Vi glæder os så hurtigt vi kan.’