Blaue Blume har netop afsluttet en dansk koncertrække og er nu på vej til udlandet med deres anmelderroste debut album ”Syzygy”. De kan dog afsløre at de vender tilbage til Danmark i april 2016.
Dreampop kvartetten Blaue Blume har på kort tid markeret sig i både Danmark og udlandet med deres atmosfæriske dreampop/rock, der kendetegnes af forsanger Jonas Smiths unikke vokal og bandets tætte sammenspil, der på en gang er kompromisløst perfektionistisk og med en iboende vildskab.
Udover et skamrost debutalbum er Blaue Blume blevet anderkendt for deres intense live koncerter, hvor publikum bliver draget helt ind i deres dramatiske og dynamiske univers.
Bandet udsolgte flere shows på deres netop overstået tour bl.a. Pitstop i hjembyen Kolding og Store Vega i København. En tour der også bragte bandet til Island og Norge, hvor GAFFA Norge gav bandets Oslo-debut 5 stjerner med overskriften ”Måske Skandianviens største stemme”.
Blaue Blume er netop blevet nomineret til to GAFFA-priser som henholdsvis ’Årets Nye Danske Navn’ og ’Årets Danske Album’ for deres debutalbum ’Syzygy’, der udkom 23. Oktober 2015.
Blaue Blumes debutalbum ’Syzygy’ er blevet modtaget med stjerneregn:
★★★★★★ GAFFA
★★★★★ Soundvenue
★★★★★ Bands of Tomorrow
★★★★★ Ekstra Bladet
★★★★★ MetroXpress