14.12.2016
Lyngby-Taarbæk Jazzklub præsenterer: Jesper Thilo – “Tribute to Jazz” – UDSOLGT!
Koncerten er afholdt

 

Thilo-pressefoto 620

Jesper Thilo fylder 75 år den 28-11-2016, og for at fejre det tager han på tourné med en stjernebesætning bestående af Jacob Fischer, Søren Kristiansen, Jesper Lundgaard og Morten Lund.

Jesper Thilo har med denne gruppe samlet sine favoritmusikere inden for det område af jazzen, hvor han befinder sig allerbedst, nemlig swingmusiken. Alle musikere der har samme opfattelse af musikken, som ham selv. Udadvendt, underholdende, swingende og med det formål at give publikum en koncert med et udvalg af jazzens store standardrepertoire, tilført blues samt sublim improvisationskunst.

Jesper Thilo er vokset op med jazzen i Danmark, lige fra Cap Horn med Papa Benny og Ricardos Jazzmen over Arnvid Meyers Orkester og Radioens Big Band i perioden Ib Glindeman til Thad Jones.

Blandt de musikere Jesper Thilo har haft som inspiration på sine to hovedinstrumenter, tenorsax og klarinet, kan nævnes Edmund Hall – Benny Carter – Ben Webster – Brew Moore – Harry “Sweets” Edison – Roy Eldridge – Coleman Hawkins – Eddie “lockjaw” Davies –  Vic Dickenson og J.C. Higginbotham.

Alle disse har han oven i købet, blandt mange andre amerikanske stjerner, stået ved siden af, både i sin egen gruppe og i andre sammenhænge.  Vi kan se frem til en stor oplevelse i selskab med Jesper Thilo, som nu vel med rette kan kaldes Danmarks ”grand old man of the tenor sax”.

Line up :

Jesper Thilo / Tenorsax

Jacob Fischer / Guitar

Søren Kristiansen / Piano

Jesper Lundgaard / Bas

Morten Lund/ Trommer

www.lyngbyjazz.dk