01.01.1970
JONNY HEFTY & JØDEN
Koncerten er afholdt

JONNY HEFTY & JØDEN feat. STATIC

FREDAG 21. MARTS KL. 20:00

https://www.facebook.com/gamledreng

1475772_593730510682583_1029800712_n

https://www.billetlugen.dk/musik/32599/jonny-hefty-joeden/

I en tid hvor de danske rappere fyldes med twillight-angst og kaster sig over teenage-emo & dance rap, er der to gamle drenge, der stadig leverer Go’ Gammel Dansk Rap, så snart der råbes ”HALLÅÅÅ! ER DER KNALD PÅ?”

JONNY HEFTY & JØDEN har efter ti år som solo-rappere valgt at slå pjalterne sammen og indspille et helt album i fællesskab. Musikken er drevet frem af overraskende rim, gode ideer, skæve historier og frem for alt en medrivende energi. På produktionssiden har big homie DJ Static sørget for et varieret lydtapet, hvor alt fra old school rap over rock til moderne hiphop inddrages.

De gamle bavianer er stadig abekonger på scenen, og nu er de klar til at vise Danmark hvad de sammen har at byde på.

Albummet ‘Den Fede’ udkom på Playground i 2013, og er en  rårygende oplevelse.

Jonny Hefty & Jødens første single ”GAMLE DRENG” blev modtaget med kærlighed og klapsalver, men hvem er de to gamle drenge bag hittet?

JONNY HEFTY & JØDEN er indbegrebet af den frie ånd på den danske hiphop-scene. Deres bromance startede i 2000, hvor den langhårede aalborgenser Jonny Hefty og den storskrydende østjyde Jøden mødtes på en banegård, så hinanden an og røg en
fredspibe. Siden har de, med stærk tobak, blink i øjet og gang i festen, turneret landet tyndt adskillige gange, inklusiv besøg hos vores venner i Grønland. Alt fra småflækker med to ølkasser som scene til landets største festivaler er blevet revet rundt, og de
karikerede entertainere har også trukket i trøjen til alt fra Høvdingebawlers i primetime på DR1 til konferencier-tjans på Aarhus Took It og den bette fede Nibe Festival.

JONNY HEFTY har en fortid i metal-musik og brød igennem rap-muren med ”Muggen røv”, der satte Aalborg på rappens danmarkskort og banede vej for bl.a. vennen Niarn. Selvom han var redaktør på landets eneste hiphop-magasin og havde en rap-skole lang tid før den slags blev en kommunal forpligtigelse, ligner den langhårede skægabe ikke en typisk rapper. Så meget desto mere medrivende er det, når han headbanger til de fede flows og punchlines. Hans underholdende, growlende vokal står i kontrast til det legesyge indhold i de overordentligt velskrevne tekster.

JØDEN blev landskendt ved MC’s Fight Night, hvor han var fast finalist til han trak sig tilbage og i to år fungerede som konferencier. I 2007 udgav han albummet ”Monkeyjuice”, der blev en storsællert, der blandt andet fik danskerne til at synge med på ”Hamrer Løs”, en indigneret opsang til nationen med besøg fra Peter Sommer. Hans evne til at sige det, alle ville ønske de tænkte, er et varemærke på linje med hans charmerende, overdimensionerede personlighed. Samme personlighed der har gjort ham til fast inventar på drengerøvskanalen TV2 Zulu (UPS! Det Er Live, Tåber på eventyr, Kvægræs, ShitParaden etc.).