25.11.2016
SEKUOIA
Koncerten er afholdt

sekuoia

Efter at have udgivet EP’erne; Trips (2011), Faces (2012) og sidste års Reset Heart, er Sekuoia
nu klar med sit internationale break i form af debutalbummet flac. Herfra er taget det første
nummer ”Someone’s Problem”. I forbindelse med pladens udgivelse, og i kølvandet på
udsolgte koncerter i bl.a. London og Berlin kan vi nu løfte sløret for en større Sekuoia Europatour
i efteråret som rammer Templet 25. november.
Med erfaring fra koncerter i mere end 20 lande, supportkoncerter for MØ og WhoMadeWho,
samt koncerter på Roskilde Festival, Eurosonic, Iceland Airwaves m.fl, har Sekuoia allerede
cementeret sig som en af de stærkeste livenavne i Skandinavien.
Den 23-årige producer, Sekuoia, er kendt for sin hypnotiske og organiske take på electronica
og bevæger sig fortsat i grænselandet mellem drømmende soundscapes, atmosfæriske rytmer
og beatdreven klubmusik.
På det kommende album vover Sekuoia sig ind på et mere upbeat og poppet terræn, og har
for første gang samarbejdet med gæstevokalister. Hvem disse er løfter vi sløret for i nær
fremtid. Om den nye lyd og tilgang siger Patrick Bech-Madsen:

“Det vigtigste for mig som artist er altid at flytte mig. Og jeg synes at lyden på pladen viser en
kraftig udvikling fra min første EP. At spille så mange natkoncerter har helt sikkert også skubbet
mig i en mere beat-orienteret retning.”

Someone’s Problem er dog på mange måder en sang, der lydmæssigt ligger sig imellem den
seneste EP udgivelse og den kommende plade. Med sine vokalbrudstykker, melankolske nerve
og organiske elementer, er det ikke svært at forestille sig at miste sig selv i nattetimernes dans til Someone’s Problem. Tracket trækker samtidig en klar rød tråd til Sekuoias liveshow med sit organiske feel og fremaddrivende beat.

“Jeg ville lave et nummer, der havde en mere episk følelse end mange af mine tidligere numre
– et atmosfærisk dancetrack, der bevægede sig på den helt rigtige, skæve måde. Someone’s
Problem giver mig lyst til at danse og til at miste mig selv i musikken uden at tænke på noget
andet.”

Someone’s Problem kan streames her: http://bit.ly/someonesproblemsc