01.01.1970
HELHORSE + support: Bersærk
Koncerten er afholdt

https://www.facebook.com/Helhorse

https://bersaerk.bandcamp.com/

logo

Dagen efter at HELHORSE har varmet op for bandet, der sætter M i METAL: SLAYER og T’et i THRASH: ANTHRAX, fortsætter de ufortrødent og spiller koncert i Templet i Lyngby d. 4. december.

Sidste gang HELHORSE spillede på Templet, blev der meldt udsolgt kort efter dørene var slået op, og det var intet mindre end et brag af en fest! Denne gang bliver endnu vildere og bandet, der af nogen bliver kaldt for et af Danmarks bedste live-bands lige nu, vil gøre sit for at overgå sit ry for at levere intense og højenergiske koncerter.

Af samme grund har HELHORSE valgt at tage århusianere fra det møgbeskidte BERSÆRK med.
Der er således dømt vaskeægte riff-orgie denne aften i Lyngby, som du ikke må misse, hvis du elsker at få sat gang i nakkemusklerne!

Koncerten på Templet og opvarmningstjansen for SLAYER ligger i forlængelse af en sommer, der startede med indspilningen af bandets tredje album og kulminerede med opvarmning for selveste AC/DC.

De allersidste detaljer er lige nu ved at falde på plads i forhold til det kommende album og snart slippes de første par hundrede decibel løs! D. 4. december spiller HELHORSE både numre fra pladen, men også fra både ”Oh Death” og ”For Wolves And Vultures”.

Så spænd hjelmen og kridt danseskoene – The horse is coming to town!