Pris i forsalg: 100,-
Pris i døren: 100,-
Dørene åbner kl. 20.00
Koncertstart kl. 21.00
https://www.facebook.com/hannahschneidermusic
Karrieren igennem har Hannah Schneider betrådt overraskende stier. Og selv om hendes popsange synes glasklare, er de oftest forvandlingskugler, hvis nuancer bliver afsløret for det grundigt lyttende øre. Det gælder også singlen ’Life is Easy’, som udkom 2. juni.
– Den har en masse luft og sommerfeeling og lyder let og svævende. Men i virkeligheden handler den om, hvor svært det er at gebærde sig i et univers, hvor vi bliver kastet rundt uden mulighed for at stoppe op. I det kaos er der dog øjeblikke, hvor du kan trække vejret, hvor du stoler på dig selv og dit eget liv, og hvor du holder op
med at pille dig i navlen. Det er de momenter, vi alle higer efter, så ’Life Is Easy’ er et bombastisk statement, som en sjælden gang passer, siger Hannah Schneider.
’Life Is Easy’ er skrevet sammen med Hymns From Ninevehs Jonas Petersen, som også lægger stemme til koret. Sangens dobbeltbundede pointe er symptomatisk for Hannah Schneiders kommende album, der netop handler om at slippe ud af sine onde cirkler.
Rent personligt er den danske sangerinde svær at tegne ind i en gængs cirkel. Hun kommer fra en kulørt familie med impulser fra Rusland, USA og Skandinavien, og hendes karriere begyndte med et modigt brud med familiens internationalt anerkendte evner inden for klassisk musik. Som den eneste gik Hannah Schneider den
rytmiske vej, men hendes mod stoppede ikke der. Hun har konstant udfordret sig selv, så foruden sine to studiealbums står hun bag den eksperimenterende ’Window Sessions’, og senest har hun skabt koncerter, hvor hun optrådte ene kvinde på scenen med en masse instrumenter rundt om på landets spillesteder.
Hannah Schneiders tredje studiealbum forventes at udkomme i august.