Guitarist og sangskriver
Aske Skat kendt fra “Aske Skat & His Psychedelic Country Band”. Har lavet nye sange og drager sammen med
Kjartan Bue på fælles turné med violinist
Liv Lumia.
De to vil spille med på hinandens numre i en lang fælles koncert, der vil bestå af både nye og gamle sange fra dem begge..
Det bliver i den lidt mere skæve Folk afdeling. Aske, Kjartan og Lumia spiller foruden deres guitarer også på banjo, sav, mundharmonika og violin, samt kor på hinanden sange.
Begge kunstnere udsendte vinyler i 2022 og har turneret med deres bands rundt i landet.
På denne turné kan du forvente en langt mere intim stemning hvor teksterne står meget mere rå og alene! Men sangene også i flot harmoni med hinandens samspil.
♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢
Genremæssigt bevæger Morgan Helltown & The Lost Cause sig indenfor et folk-, country- og americana-univers i et miskmask af genrer som de selv har valgt at kalde Outsider-folk.
Druk, fordærv, død, ødelæggelse og outsider-følelsen er temaer, som de to kammerater dyrker i deres sangskrivning.
Men selvom smerten og dæmonerne lurer rundt om hjørnet, selvom sangene er ofte er præget af melankoli og følsomhed, så er håb, humor og hjertevarme også væsentlige dele af bandets identitet. Disse modsætninger kommer til udtryk i sangskrivningen og i melodierne, men også ved bandets koncerter, hvor lytteren kan komme til at græde og grine sammen med bandet.
Den 5. november 2022 udgav duoen sit selvbetitlede debutalbum, som er blevet godt modtaget af publikum, ligesom GAFFA.dk kaldte albummet for et råt, ærligt, følsomt og solidt værk og skrev, at når man lytter til albummet, så ”overværer man, helt jordnært, to venner, der står og spiller nogle sange sammen. Man kan se det for sig”.
Dette er i sin essens duoens mission: At tage lytteren med ind i det intime rum, der opstår, når de mødes i øvelokalet med et par guitarer, en håndfuld bajere og en røvfuld sange.