Den svenske sangerinde og komponist Iris Bergcrantz er blevet fremhævet for sin gribende indlevelsesevne og klangrige stemme. Hun har udgivet to album i eget navn: ’Different Universe’ og ’Young Dreams’, som begge blev mødt af begejstrede anmeldelser. ’Young Dreams’ blev nomineret til en Danish Music Award for bedste vokaljazz-album 2020.
Musikken tager afsæt i 60’er-inspireret jazz, klassisk impressionisme, folkemusik og eksperimenterende pop, og med sin krystalklare vokal forbinder hun disse genrer i et eklektisk og forunderligt univers.
Iris har optrådt på scener som A-Trane i Berlin, Rochester International Jazz Festival (New York State) London Á Capella Festival og i det meste af Europa. Iris blev med gruppen Åkervinda nomineret for en svensk Grammy 2019 og samme år optrådte gruppen på SVTs Allsång på Skansen.
Line up: Iris Bergcrantz/vocal – Calle Brickman/piano – Anders Fjeldsted/bas – Andreas Fryland/trommer