08.02.2023
Lyngby-Taarbæk Jazzklub: MACHINA MUNDI
Tidspunkt
Koncerten starter kl. 20:00
LYNGBY TAARBÆK – JAZZKLUB PRÆSENTERER:

Mechanical pieces of music that creates an etherical, harmonical universe.

Luboš Soukup har samlet en helt ny jazzkvartet med fokus på at skabe et unikt musikalsk univers – Machina Mundi.

Musikken tager inspiration fra det legendariske band Weather Report, og har til dels ved brug af synther, keyboards og forskellige effekter en lignende karakter i sit lydbillede.

Kompositionerne, skrevet af Luboš Soukup, er både elegante, udfordrende og tiltrækkende gennem sine “feel good-grooves” og spændende soloer. Et helt eget harmonisk univers giver en følelse af den mørke skandinaviske himmel blandet med en pulserende rytme, som giver en touch af “the busy streets of New York”.

Navnet Machina Mundi stammer fra astronomen Johannes de Sacrobosco, der havde en idé om at universet fungerede som en maskine, lidt som et klokkeværk, og også at det var inddelt i to dele: det elementære og det æteriske.

Machina Mundis musik tager udgangspunkt i denne filosofiske tankegang og giver kompositioner sektioner af mekanisk karakter for at kunne give plads for det æteriske og åndelige i musikkens sprog.

Bandet udgav sit debutalbum i 2022 og kommer til at spille koncerter både i Danmark og i udlandet.

Line-up: Luboš Soukup/saxofoner, klarinet, effekter – William Larsson/fender rhodes, keyboards, effekter – Graig Earle/kontrabas – Daniel Johansson/trommer

Køb Billet