NATJAGER er kendt for deres og energiske og vilde livekoncerter. Glæd dig til en intens liveoplevelse i Templet sammen med Natjager og vores Temple of Doom hold!
NATJAGER udgav i foråret 2022 bandets andet fuldlængde album: “ At kende bølge fra hav”
Natjager er en smeltedigel af forskellige genrer. Bandet er blevet kaldt alt fra posthardcore til Cher metal, men Natjager er nu helt sin egen. De delte vandene voldsomt i det danske musikmiljø da de udgav deres første ep tilbage i 2017 og bandets brug af autotune er ikke for alle. Med tiden er haterne blevet mere stille og bandet huskes nu mere for deres energiske koncerter og eksplosive popnumre pakket ind i massiv guitar.
Bandet har på “At Kende Bølge Fra Hav”, teamet op med Jeppe Andersson ( Mø, Scarlet Pleasure, Christopher m.fl) og det kan i den grad høres. Albummet er en videreudvikling af Natjagers lyd. Det er Natjager som man kender dem, bare skruet op på 110 procent.
Den gode melodi, de voldsomme guitarer og den stramme rytmesektion er intakt, men det er tydeligt at høre der er blevet kælet mere for alle detaljer i deres kompliceret lydbillede.
Albummet, herunder singlerne “Skind & Ben” og “Alt under himlen” er tilgængelige på alle streamingtjenester og på vinyl hos din plate pusher.
GAFFA
⭐⭐⭐⭐⭐
NATJAGER lyder virkelig som noget, der kunne blive ekstremt folkeligt i samme grad som Volbeat – på den fede måde
Heavymetal.dk
⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐()()
Natjager har med At kende bølge fra hav overgået deres debut. Der er blevet stillet mere skarpt på, hvem Natjager er. Varemærket med autotune er gået hen og blevet mere et redskab fremfor et statement, og det er kun en god ting at variere sangene i den grad, som de gør her. Numrene er blevet stærkere, bandet lyder federe og skaber en mere interessant dimension i musikken, og brugen af features er med til at give musikken lidt mere kant. Alt i alt bliver det spændende at se, hvordan de vil udvikle sig mod næste album.
Devilution.dk
⭐⭐⭐()()
Det er en spændende mission Natjager har sat sig for. Selvom nu-metallen blomstrer i al sin skønhed, er det stadig en genre, der afskrækker. Især i det traditionelle metal-Danmark, hvor det stokkonservative metal-politi nok skal være hurtig ved havelågen, er der blot det mindst udefrakommende element af reaktionær tankegang – eller autotune.
Direkte ud af København kommer DETHRXNER med den rå energi fra tung hardcore og den flabede attitude fra rap. Dette giver DETHRXNER en lyd, der både er aggressiv og kæk. De har nu samlet alt det bedste fra deres 2020 debutalbum OVERTHRXWN, og er nu klar til at præsentere deres nye EP ‘TAUNT’