28.09.2024
OKTOBERFEST feat: Vejgaard Tårnblæserlaug
Tidspunkt
Koncerten starter kl. 17:00
Dørene åbner kl. 16:00

Pølser på risten, bierstue i gårdhaven, weissbier på kanden OG selvfølgelig også tuba på scenen. Dig&Mig stiller pølsevognen op i gårdhaven og udlover gourmet mad fra øverste skuffe. Vi rykker indenfor når mørket falder på ved 18.00 tiden og får knæene i sving til tubarock når Vejgaard Tårnblæserlaug spiller op til dans.

Billetten inkluderer 1 liter weissbier + 1 gourmetpølse fra Dig & Mig foodtruck.

Sådan her så det ud i 2022 da vores yndlings tuba-heavy-orkester var forbi:  HALLO HALLO HALLO

 

🌭🌭🌭🌭🌭🌭🌭🌭🌭🌭
Vejgaard Tårnblæserlaug har for længst slået sit navn fast som kultorkester inden for deres selvopfundne genre tyrolerrock. Er du til god fadøl, grovkornet humor og gebrokkent tysk skal du ikke søge længere. Under mottoet Bier, Möse und Hornmusik har dette brovtne blæserorkester specialiseret sig i at tyrolisere de største danske og udenlandske hits gennem tiderne. Gasolin’s Rabalderstræde bliver til Gepoltergasse og U2’s With or without you bliver til Sprit oder Auto i orkesterets alkoholiserede undersættelser.
Find din indre tyroler frem og rock med, når Vejgaard Tårnblæserlaug kærligt tager gas på vore naboer mod syd. Selv tyskerne griner bag overskægget.