02.07.2021
REBECCA LOU + BRIMHEIM
Tidspunkt
Koncerten starter kl. 21:00
Dørene åbner kl. 20:00
Billetter
Forsalg : 120,- DKK inkl. gebyr
At rockens vildskab ikke kan forenes med popmusikkens iørefaldende kækhed er ensejlivet og helt forkert myte. Det er Rebecca Lou det endegyldige bevis på.
Rebecca kan både lave smadret punk, med alt hvad det indebærer af læderjakker og dommedagsguitar, men hun er også leveringsdygtig på vemodige akkorder, melodier og tekster, der sætter sig fast i din hjerne, som den mest insisterende popsang.
»Jeg elsker rockmusik, og det er en kæmpe del af mig, men jeg har også et kæmpepophjerte. Jeg kan godt lide det storladne og den gode melodi, og så er historien isangen super vigtig for mig«, siger hun. Tag bare selvtillidshymnen ‘Bitch, U Look Good’,som Rebecca Lou håber kan give andre mod til at turde være sig selv.
Siden debut-ep’en Skeletons fra 2018 har Rebecca Lou haft singler i rotation på både P3& P6 imens projektet har tourneret i Danmark, Tyskland, Østrig og England og blandtandet optrådt på Roskilde Festival (DK), SPOT Festival (DK), Reeperbahn Festival (DE),Waves Vienna (AT), til Livebeatet på P6 Beat og Gaffaprisen 2020.
Den 27. Oktober udkommer Rebecca Lou med sit 2. album ‘Heavy Metal Feelings’.
Det illegitime kærlighedsbarn af Florence Welsh og PJ Harvey
Bag Brimheim finder vi sangerinde og sangskriver Helena Heinesen Rebensdorff, hvis kunstnernavn stammer fra hendes færøske ophav.
Siden udgivelsen af Myself Misspelled i Oktober 2020 har Brimheim høstet stor
opmærksomhed på den danske musikscene. Hun har været P3’s Uundgåelige med singlen
Exquisite Bliss , er blevet nomineret til en Steppeulv som Årets Håb, og mildest sagt taget det danske anmelderkorps med storm.
“Strålende, blodig singersongwriterrock, der tiltvinger sig adgang til lytterens krop og følelsesregister” – Information
“Som en underspillet superhelt udstyret med guitar og en trommemaskine, kommer Brimheim flyvende ind på en ret forrygende tordensky af en debut-EP” – Politiken (4 hjerter)
“Brimheim er nogenlunde så overbevisende, som man overhovedet kan være på en debut-EP” – Soundvenue (5 hjerter)
“Flygtige guitarer og hypnotiserende trommemaskiner buldrer af sted under en inderlig vokal, som viser, hvor prægtig et instrument Brimheim går rundt med” – Gaffa (4 stjerner)